Efter
flere års snak og planer lykkedes det endelig at få skrabet i alt fem ugers
ferie sammen til “Den store tur” ud i de danske farvande.
Turen
starter med et lynbesøg hos dyrlægen, da skibshunden Emma skal have sin årlige
rabiesvaccination inden eventuelt anløb i tysk havn. I en frisk foran for tværs
går turen nu gennem kendt farvand mod N med nye, spændende mål forude. Høj sol,
frisk vind og godt humør - så er det sommer!
Anden
etape af transportsejladsen ud af Fjorden byder på endnu en solrig sommerdag og
meget afvekslende sejlads. Vinden er ganske svag og meget skiftende, så turen
gennem det snævre, snoede farvand veksler mellem spilersejlads, lidt kryds og
ind imellem også brug af “jerngenuaen” for at komme frem.
Vel
fremme ved Aalborgs Jernbanebro må vi konstatere, at der er et par timer til vi
kan passere. Ventetiden fordrives med et besøg i Vestre Bådehavn, hvor vi laver
dagens impulskøb og bunkrer benzin ved den lokale Kvickly, som ligger meget tæt
ved havnen.
Med
bropassage ca. kl. 18:30 går det videre for “jerngenua” i ganske let luft
gennem Aalborgs store havn og videre forbi Vendsysselværket ud gennem Langerak
til den lille Mou Havn før udsejlingen ved Hals. Vi besøger næsten altid Mou på
vej ind eller ud af Fjorden, og finder os godt til rette i den lille, hyggelige
og gæstfrie havn.
Den
smukke aftensol står i skærende kontrast til sidste års sejlads samme sted,
hvor vi oplevede en meget heftig tordenbyge, der fik en høj, stejl sø til at
løbe hele vejen gennem Langerak imod os imens himmel og hav stod i et, så de
mange både, der var omkring os pludselig forsvandt som dug for solen. Denne
gang udnyttes den lidt kedelige motorsejlads til kartoffelskrælning og
frikadellefars, mens James (vores Autohelm selvstyrer) tålmodigt klarer
styring. Herligt at anløbe havnen med duften af nystegte frikadeller, få gjort
fast og så nyde et velfortjent måltid og et glas vin i cockpittet med udsigten
til den smukkeste solnedgang mod V inden midsommernatten falder på.
Endnu
en dag i strålende sol, hvor vi glæder os meget til at komme ud i åbent farvand
og spejde efter marsvin i det klare vand. Allerede midt mellem Mou og Hals har
vi heldet med os, da vi ser den karakteristiske finneprofil skære sig gennem
vandoverfladen 30-40 m til SB.
På
vej ud gennem Hådybet undrer vi os : et stort rødt skib ligger tilsyneladende
stille midt i renden på tværs af den øvrige trafik. Et øjeblik efter gør skibet
fart, styrer ret imod os for så igen at stoppe, dreje hårdt mod SB for at ligge
helt stille med siden til en af de grønne sideafmærkninger. Da vi kommer
tættere på viser det sig at være Farvandsvæsenets skib Jens Sørensen, der
udskifter sømærkerne i det snævre løb.
Dagen
byder ellers på endnu en sommerdag i let vind, fladt vand og høj sol. Vi lader
vores trofaste rorsmand, James styre kurs 147 hele dagen, mens besætningen
nyder solen til at ligge på ryggen og få hverdagen lidt på afstand eller pløje
gennem siderne i den medbragte ferielitteratur. Der er en herlig ro på Kattegat
en sådan dag, og man er pludselig langt væk og lever sig ind i fortællingerne,
mens båden stille og roligt arbejder sig mod det fjerne mål. Vi har stor gavn
af James på sådan en dag, hvor de lange stræk udnyttes til hygge og praktiske
gøremål. Blot skal vi stadig huske at holde grundigt udkig, for selvom Kattegat
er temmelig stort, kan der pludselig være trafik på tværs.
Da
vi passerer Fornæs, hvor fyrets lys fejer hen over hovedet på os i tusmørket,
får vi også tændt lampen i mastetoppen inden vi sniger os inden om Kalkgrunden,
forbi den store havn, Kattegat-centret og ind i Grenås flotte, nye lystbådehavn.
Vi lister ind for motor for ikke at forstyrre den smukke aftenro, mens utallige
sejlere sidder i cockpittene rundt omkring og betragter de trætte sejlere, der
ankommer hen mod midnat. Vi lader os også gribe af stemningen og slutter dagen
med tomatsuppe og ostemadder i fuldmånens blå-hvide skær.
S
for Grenå begynder vi så småt at føle, at vi kommer uden for det kendte
farvand. Vi plejer at snige os langs kysten S for byen for at være sikre på at
komme inden om Naveren. Grunden var afmærket indtil for 3-4 år siden, men
ligger nu helt uafmærket. Herfra smyger vi os så tæt omkring Havknude,
hvorefter Hjelms karakteristiske høje profil begynder at dukke op i det fjerne.
Hjelm
har en enestående natur, hvor det 18 m høje fyr når op i en flammehøjde på hele
39 m på toppen af den stejle bakke. Vi valgte endnu engang af sejle tæt forbi
øens vestside på vores vej mod S, og har stadig et besøg på øen til gode.
S
for Hjelm fik vi så årets første “hurtigfærgeoplevelse”, da en af Mols færgerne
stak ud fra Ebeltoft, N om Øreflak for derefter at dreje mod SB og sætte kurs
direkte mod vores lille skiv. Et hurtigt og lidt panisk opkald til “hurtigfærge
fra Ebeltoft” på VHF’en bragte dog igen ro i sindet. Der var, som vi før har
oplevet, prompte svar fra broen med besked om, at vi bare skulle holde kurs og
fart, så ville færgen gå forom. Med ønsket om “fortsat god tur!” pløjede det
ildelugtende uhyre sig et øjeblik efter gennem vandet foran os, og passerede i
god afstand og helt uden problemer. Vores erfaring med hurtigfærgerne har altid
givet indtryk af effektivt udkig, forståelse for lystsejlernes bekymring og
stor hensyntagen til os små og langsomme sejlere.
Situationen
bliver faktisk endnu mere spændende, da vi lige ud for Lindholm Dyb ufrivilligt
ser os selv ende midt i sandwich mellem Mols Liniens to konventionelle færger,
der selvfølgelig skal mødes lige der hvor vi er. Da det er næsten vindstille
droppes piskeriset i og bringer os i tilpas afstand af de to færger, så vi kan
fortsætte det sidste lille stykke mod Samsø i ro og orden.
I
den lune aftenluft finder vi ned gennem Kyholm Løb og ind til Langør ved
“porten” til Stavns Fjord. Vi ser en hob af ankerliggere, som ligger i perfekt
læ bag Lilleøre som var det en lagune i Caribien, men fortsætter selv ind i
selve havnen og klemmer os ind ved siden af #520, Lil’ Marie af Svend-borg, som
tager rigtig godt imod os. Der er grunde overalt mellem de mange holme, men
indsejlingen er godt afmærket, så det giver ingen problemer at finde ind.
Stavns
Fjord er ganske formidabel. De mange holme ligger utroligt smukt i
sommernatten, der er et mylder af fugle og meget grønt og frodigt. Havnen er
godt fuld, men der hersker alligevel en herlig, rolig stemning overalt. Det
synes tydeligt, at de, som finder herind, prioriterer naturens rolige
oplevelser frem andre feriehavnes hektiske og støjende liv.
Historisk
set er området omkring Stavns Fjord meget spændende. Kanhavekanalen kan dateres
helt tilbage til år 726 e.kr. Den ca. 500 m lange kanal blev bygget af
vikingerne, og ligger nu som et vidnesbyrd om at Danmark gennem de sidste mere
end 1000 år har været en nation af ivrige sejlere. Det er en virkelig
fascinerende oplevelse at ligge her midt i Vor Herres milde natur og mærke
historiens vingesus over vores solbrændte kroppe.
Efter
en længere cykeltur i de imponerede Nordby Bakker og et besøg i den lille,
hyggelige Mårup Havn må vi bryde op og forlade det idylliske smørhul inden for
Besser Rev. Turen går N om øen og ned mellem Tunø og Samsø med storslået udsigt
over bakkerne, hvor vi cyklede dagen i forvejen.
På
en god agten for tværs går vi S om Tunø mod SV til det grundede farvand mellem
Endelaves Svanegrund og den jyske østkyst. Vi finder dog mellem grundene uden
problemer og anduver snart den lille Hjarnø i starten af Horsens Fjord. Lige
før vi kommer til Hjarnø Bro er der igen ren middel-havsstemning, med et stort
antal ankerliggere i den lille, velbeskyttede lagune inden for Odden. Selve
broen er meget lille og faciliteter er ren teori. På grund af den meget
begrænsede plads fristes man nemt til at fortøje på ydersiden ud mod Hjarnø
Sund, men det må absolut frarådes da føreren af Endelavefærgen, som går fra
Snaptun, tilsyneladende tror han har en hurtigfærge. Derved sætter færgen en
kraftig sø, som kaster de fortøjede både voldsomt ind mod bolværket. Inde bag
bolværket ligger man mere beskyttet, men også meget tæt på Hjarnøfærgens leje
og den uro og støj det giver. Det lykkes os dog at få en god nats søvn, sammen
med de øvrige tre gæstebåde ved broen.
Hjarnø
savner Stavns Fjords idylliske skønhed og byerne kan ikke hamle op med f.eks.
Nordby, men øen er dog et besøg værd, og ganske interessant både for
naturelskere og de historisk interesserede. Blandt andet findes et rigt
fugleliv, flere spor fra den ældre stenalder samt en større
vikingeskibs-sætning tæt på broen.
Dag
7 : Hjarnø -> Kongebro, Middelfart
Fra
Hjarnø fortsætter turen sydover mod Lillebælt, og på denne dag har vi virkelig
held i vores “mar-svinejagt”. Tre gange i løbet af dagen observerer vi de små
hvaler, og hører også den karakteristiske lyd fra åndehullet, inden en voldsom
tordenbyge tvinger os til at koncentrere os alene om sejladsen. Vinden springer
næsten 180 grader, så vi fra at lænse pludselig må krydse gennem Tragten i hård
luft. Selve bygen holder sig dog inde over land, så vi får ikke ret megen regn
før vi ligger i sikker havn ved Kongebro V for Middelfart. Her åbner Vor Herre
virkelig for sluserne, mens alle sidder og skutter sig i de små både.
Et
besøg ved Kongebro kan også varmt anbefales. Man fortøjer nærmest i skovbrynet
ved Dyrehaven med storslået udsigt over Lillebælt, og er alligevel stadig tæt
på byen med de muligheder det giver.
I
Middelfart får vi forstærket besætning da vores to store børn, Sidsel og Mikkel
ankommer med toget for at sejle med Lisbeth og jeg i de næste fjorten dage.
Dag
8 : Kongebro, Middelfart -> Årøsund
Inden
endelig afgang fra Middelfart tager vi lige en kort motorsejlads til Gammel
Havn for at proviantere. På endnu en noget blæsende dag går turen videre
sydover, med et frokoststop for anker i Lænkevig N for Fænø.
Ned
gennem Bredningen løber vi på en foran for tværs fra VNV over i Hejlsminde Bugt
og V om Brandsø i et forsøg på at finde lidt fladere vand. På vej ned mod Årø
gælder det så om at holde tungen lige i munden for at navigere mellem de
stenede grunde inden vi anduver Årøsund Havn hen mod aften. Her får Stine så en
ordentlig tur med skurebørsten efter at den første uges sejlads har sat sine
tydelige spor på dæk, ruf og cockpit, mens duften af et veltilberedt måltid
stiger op fra hendes indre.
Årøsund
har en stor og veludstyret marina, men rummer ellers ikke de store muligheder
for adspredelse, så vi iler videre. Vinden er nu drejet mod SV og er temmelig
frisk, så det bliver en noget våd tur på kryds, hvor Mikkel styrer os flot
gennem den ret høje sø.
Vi
ville ellers gerne have været i den naturskønne Genner Bugt bag Barsø, og i ind
i naturhavnen ved Kalvø, men med udsigt til de kommende dages kuling, regn og
torden er vi hurtigt enige om, at det vil være sjovere at blæse inde i en lidt
større by. Vi fortsætter derfor videre til Aabenraa hvor vi, efter et godt
kryds ind gennem fjorden løber ned i den store lystbådehavns S-ende og lægger
os lige foran Aabenraa Sejlklubs fine klubhus, som også har en hel restaurant
med Jesper Banks livretter på menukortet.
Vejrudsigten
holder stik, og igen beundrer vi det imponerende og lidt skræmmende skue af et
voldsomt tordenvejr over havnen siddende i ly af bomteltet i stearinlysets
skær.
Aabenraa
viser sig at være en hyggelig, gammel by, som også har gode muligheder for
indkøb. Bybilledet viser tydeligt, at vi nærmer os det gamle Slesvig, da mange
huse er bygget efter tysk skik med gavlene ud mod gaden. Aabenraa har også et
lille slot, Bundtland Slot som huser et kunstmuseeum, og S for byen og tæt på
havnen ligger den spændende Sønderskov på en N-vendt tunneldal-side i stejlt,
kuperet terræn fyldt med kløfter og vandløb.
Efter
et par dage i byen trodser vi vejret og kaster os ud i turen gennem Als Fjord
og Als Sund. Ud for Stegsvig får vi endnu en meget voldsom byge, og bliver
enige om, at Dyvig og Mjelsvig må vente til en anden god gang.
Vi
fortsætter derfor gennem Als Sund, hvor vejret viser sig om muligt at blive
endnu mere uvenligt. Kulde, kraftig, springende vind og en regnbyge, hvor
vandet står lodret ned i tykke stænger, mens sigten reduceres til næsten
ingenting. Det klarer dog op inden vi når ned til Sønderborg under den nye
landevejsbro og videre til Kong Christian d. X’s bro, hvor Sønderborg Slot
ligger flot på den anden side af broen ud mod Sønderborg Bugt.
Vi
ankommer ret tidligt på eftermiddagen til den store, nye marina på byens
S-side, så der bliver også tid til en tur mellem regnbygerne op i de hyggelige
gader. Vi har tidligere været turister i byen fra landsiden, så vi følte ikke
det store behov for sight-seeing, men vil dog anbefale andre at blive et par
dage for at opleve byen, slottet og måske tage spadsereturen langs Skanserne på
Gendarmstien til Dybbøl Mølle og museet der.
Dagen
efter går turen til Flensborg Fjord, hvor vi for første gang får fornemmelsen
af fjordsejlads i et tæt befolket område. Der er rigtigt mange sejlere, og
afstandene er pludselig små, så de fleste tager sig også tid til at krydse ind
gennem den flotte fjord. Vi løber tæt omkring Brunsnæs Flak og fortsætter forbi
den nye lystbådehavn Marina Minde op til Egernsund, hvor vi kan smutte under
vippebroen efter en kort ventetid.
På
den anden side af broen møder vi nu beskyttet farvand, som er meget forskelligt
fra Limfjorden eller de østvendte jyske kyster. Overalt er der små bådebroer
lige ud til sundet, og også ret store fiskekuttere ligger bare langs sejlløbet
ved en spinkel bro. Vi drejer BB ind i bugten med det besynderlige navn
“Sildekule”, hvor Gråsten ligger inde i bunden. Efter at have taget frokosten
og siesta’en for anker i ly af Fiskenæs, sejler vi det lille stykke for motor
hen til bådebroerne ved Fiskenæs Bådelaug Ø for selve Gråsten. Ved broerne
finder vi fred og idyl, og lokale sejlere, der tager utroligt godt imod os.
Ud
over vandreture i den hyggelige by og i skoven og mosen Ø herfor er
hovedattraktionen selvfølgelig et besøg i Dronning Ingrids smukke have omkring
Gråsten Slot.
Fra
Gråsten fortsætter turen i kølvandet af spritbåden til Flensborg tilbage under
broen, hvorefter vi finder vores nyindkøbte tyske gæsteflag frem og får sat det
under SB salling inden vi fortsætter ind i tysk farvand.
Dag
14 : Gråsten -> Flensburg
Med
det tyske flag under sallingen sejler vi for første gang nogen sinde i
udenlandsk farvand i Stine, mens vi krydser os mod Flensburg i en frisk vind
fra V. Solen skinner på de smukke sydvendte bakker i det danske land, og
overfor ligger skovene og de tyske feriebyers strande og hoteller.
Inden
vi ser os om stævner vi mod Tysklands nordligste by, som med knap 90 000
indbyggere også er Slesvig-Holstens tredje største by. Ude i Kobbermølle Bugt
mødes vi af et stort dampskib, som kommer prustende imod os og hilser festligt
med en kraftig tuden i hornet og norsk flag på hækken. Skibet vender om lidt
længere ude, og på vej ind møder vi endnu et par ret store gamle dampskibe. Da
vi smider kludene for at stævne ind i Kanalhavnen støder vi på det herligste
lille skib – faktisk bare en jolle med indbygget dampmaskine og en skorsten på
et par meter, som stikker op gennem det lille tag, som nærmest bare en stor
parasol.
Da
vi glider ind i den gamle u-bådshavn ser vi ”Der Hafenmeister” trone i sit
lille hus på toppen af en meget høj bro 5-6 meter over vandet. Da vi lidt
senere melder vores ankomst i det lille kontor, mødes vi af en vældig rar og
hjælpsom ældre mand, der byder os hjerteligt velkommen på letforståeligt dansk.
Vi bemærker straks, at forholdene er noget anderledes i de tyske havne, end vi
er vant til i Danmark. På trods af den hjertelige velkomst og en hyggelig
stemning blandt folkene, som holder til ved havnekontoret, så er hver enkelt
bro afspærret fra fastlandet med en stor gitterlåge, som er aflåst om natten.
Et besøg på de primitive toiletter kræver således, at man låser hele tre døre
og låger op, inden man kan lade vandet for natten.
Vores
første ærinde er nu at finde toldstationen, så vi kan få indklareret vores
skibshund, samt få klaret formaliteterne, som er nødvendige for de senere
toldfrie indkøb på udførsel. Vi har noget døje med at finde det lille undselige
træskur, som huser de to toldere, men modtages også her meget venligt. Hunden
viser tolderne ikke den store interesse for, og indklareringen er en ren
rutinesag.
Herefter
vil vi lige kigge lidt på havnen og finder snart os selv mange kilometer væk
fra vores nye ”hjemhavn”. Det viser sig, at vi er havnet midt i det ”5.
Flensburg’ske Dampskibstræf”. Havnen myldrer af liv. Der er gøgl, folk og fest
overalt samt ikke mindst en imponerende samling dampskibe i alle størrelser. De
største er gamle isbrydere og slæbebåde på måske 40-50 m længde, mens de
mindste er de små dampdrevne joller, som vi mødte tidligere på dagen. Hele
flåden holder til nær Museumshavnen på den anden side af fjorden, så vi er nødt
til at vandre der over og beundre det fascinerende skue. Efter en kold øl til
lyden af et big band på den sommervarme kaj, vandrer vi igen den lange vej
”hjem” og finder til ro for natten i vores lille skiv, mens vi hører
dampfløjterne tude om kap i natten.
Dagen
derpå løsner vi igen trosserne, men bare for en lille tur for motor ind til
bådebroerne ved Bellevue helt inde i bunden af fjorden. Her ligger vi tæt på
centrum, og har et godt udgangspunkt for ture i den gamle by.
Efter
et besøg på turistkontoret tager vi en del af vandreturen langs
”Officer-stien”, som er en afmærket vandretur langs en række seværdigheder,
hvorom der fortælles på skilte på både dansk og tysk langs ruten. Efter mange
år under skiftende dansk og tysk herredømme er Flensburg en meget spændende by,
hvor det danske islæt viser sig meget tydelig overalt i både byggeskik,
gadenavne og de mange dansktalende beboere. Byen har mange år på bagen, og de
charmerende gamle byhuse ligger smukt i bakkerne på begge sider af fjorden.
Danskernes
foretrukne udflugtsmål er dog Kai Uwe’s discountsupermarked, hvor vi observerer
en købelyst, der gør os helt forlegne. Alligevel falder vi også for fristelsen
og slæber af med 15 l sodavand i polske 2,5 l flasker samt et par kilo søde
sager i bulk-pakninger.
Ellers
sker indkøbene via de særlige transitregler for både under rejse i søen. Kort
fortalt går det ud på, at man ved ankomst til landet indklarerer skib og
besætning, ved som ovenfor nævnt, at møde op på toldstationen med dokumenter
for skib og besætning; dvs. forsikringspolice, evt. klassebevis eller attest
fra Skibsregistret, som kan sandsynliggøre skibets ejerforhold, samt
besætningsmedlemmernes pas, samt i vores tilfælde diverse vaccinations- og
helbredsoplysninger vedr. Emma. I Havnene får man udleveret bestillingslister,
og kan så bestille til levering på kajen, hvis man da ikke vælger at drage til
en af de 2-3 steder langs havnen, hvor det er muligt at købe ind på den måde.
Det må også nævnes, at priserne er ganske favorable, og får Kai Uwe’s
indkøbsmekka til at ligne det rene røveri. F.eks. giver vi under kr. 50,- for
en hel liter brændevin.
Når
man nu planlægger at forlade Tyskland, sker afrejse via toldstationen, hvor man
lægger til ved en lille anløbsbro og udklarerer. Vi tropper op med
dokumenterne, der fortæller, hvilke toldfri indkøb vi har ombord. Har man ikke
selv styr på tingene, skal man regne med, at tolderne allerede har fået
meddelelse om salget fra leverandøren. Det vil altså ikke være en god ide at
forsøge at snyde sig til en større ration, ligesom alle varer selvfølgelig må
være uåbnede når man forlader tysk farvand. De tilladte rationer opfordrer nu
heller ikke til det store snyderi, idet det f.eks. er tilladt at medbringe 1 l
stærk spiritus pr. voksen person ombord – vel og mærke pr. dag, som rejsen
forventes at tage. Der er dog en maksimumgrænse på 14 dage for lystsejlere. Med
andre ord, så kan vi altså slæbe af med 28 l sprut til vores forbrug på den
videre rejse inden for lovens rammer!
Dag
16: Flensburg -> Skelde Vig
På
vejen ud ad fjorden gør vi lige et frokoststop i Glücksburg, hvor den
veludstyrede havn ligger lige op til et herligt skov- og moseområde. Vi tager
selvfølgelig vandreturen op til byen og Glücksburg Slot, hvorfra Kong Christian
d. 9. jo måtte ”importeres” da Frederik d. 7. døde barnløs i 1863. Kendt som
”Europas Svigerfar” grundlagde Christian d. 9. det, som i dag kendes som ”Den
Glücksburgske Slægt”, da fire af hans børn blev regenter i hhv. Rusland,
England, Grækenland og Danmark (Fr. d. 8.). Ellers er Glücksburg mest præget af
kurhotellerne, som de kendes langs hele Tysklands Østersøkyst og af
overbefolkede badestrande med parasoller og store kurvestole på snor lige
rækker.
I
ganske let vind må vi ile for motor videre ud gennem fjorden, da vi har en
middagsinvitation på Broagerland. I den lille Skelde Vig finder vi ind til DS
ankerbøjen, og melder vores ankomst via mobiltelefonen. Et øjeblik efter kommer
en lille firehjultrækker med en jolle på slæb ned ad markvejen til stranden, og
vi får besøg. Det er så tid til at tjekke kvaliteten af de toldfrie dåseøl, som
jo komisk nok er brygget i Århus. Efter en lille halv times hygge i cockpittet
og et par ture frem og tilbage i den lille jolle er vi alle i land, og kan nyde
et herligt måltid i gode venners lag, mens vaskemaskinen snurrer lystigt efter
de første uger i søen.
Efter
den hyggelige aften sejler vi i jollen mod det klare lys fra petroleumslampen,
som vi bruger som ankerlys i forstaget, og kan næsten ikke få os selv til at
finde til ro i køjen, da det er den smukkeste, stille og lune nat man kan
forestille sig.
Dag
17 : Skelde Vig -> Hørup Hav
Dagen
efter må vi aflevere jollen og sige farvel, og benytter chancen til en badetur
i Skelde Vig. Selvom det er blæst op fra Ø har vi ligget i god læ i vigen, og
fået en god nats søvn, så vi starter fulde af optimisme med Bagenkop ca. 35 SM
væk som mål. Da vi kommer fri af Broagerlands læ viser det sig dog, at der
faktisk er ganske god vind, så vi vælger at fortsætte vores første lange
krydsben helt op til Kegnæs for at se tiden an. Det giver vand ind imellem, når
vi forcerer de herlige høje, ret bløde bølger, men luften er lun og vi har en
herlig sejlads, hvor vi morer os med at sejle om kap med et par tyske både, som
dog ”giver op”, falder af og løber til Sønderborg. Selvom vi har haft en rigtig
fin tur i den friske luft, så vælger vi at stoppe mens legen er god, for ikke
at tvinge os selv til timers hårdt kryds i store bølger. Derfor søger vi læ
oppe i havnen i det NV-ligste hjørne af Hørup Hav. Da vi kommer i sølæ mødes vi
til gengæld af voldsomme kastevinde, men får dog kludene ned og finder
smertefrig ind i den idylliske havn.
Hørup
Hav ligger som en stor dyb tunneldal, kun adskilt fra havet mod Ø af en ganske
smal landtange. Gennem århundrede har ”havet” været brugt, når skibe og skuder
skulle søge ly for vinteren, da der er god læ og beskyttelse fra alle sider.
Dag
18 : Hørup Hav -> Bagenkop
Høj
sol, let vind og tidligt af sted. Selvom vinder tager til, så bliver det til en
hel dag på kryds inden vi når tæt S om Ærø, hvor vi bla. beundrer Voderup
Klinter, som ligger i kæmpe trappetrin, der gennem årtusinder er formet af
store jordskred. Vi krydser helt op i Vejnæs Bugt og kan se masterne i Marstal
og finder til sidst ind i Bagenkops ret store havn.
I
Bagenkop ligger det tomme færgeleje, som et trist minde om en svunden tid. Et
par af de udenlandske motorbåde er dog næsten store nok til at benytte de
ubrugte faciliteter. Vi imponeres, da vi ser en kæmpe motorbåd på måske 70-80’
med en lille kran, som bruges til at sænke vandjetten ned fra ruffet. Allerede
inden vi har fortøjret er den dog slået af en hel færge på mere end 100’, hvor
vandjetten på taget er erstattet af en hel speedbåd af næsten samme længde som
vores eget skib. Vi smiler lidt vores stille sind, da vi senere ser det enlige
par, der sejler båden, sidde ensomt på det kæmpe agterdæk. I havnen findes
næsten kun store tyske og hollandske lystbåde, og det er tydeligt at dette er
den foretrukne havn for gæstesejlere på vej til og fra det sydfynske. Der er
ikke rigtigt nogle ledige pladser, men i vores lille båd er det ikke noget
særligt problem. Vi klemmer os bare ind mellem et par store sejlbåde, og finder
egentlig ganske god plads, da vi kommer forbi det bredeste punkt og ind i
hullet mellem to stævne, men føler os dog en smule små.
Bagenkop
bærer tydeligt præg af at være en lille by ude i enden af landet, hvor tiden og
de fleste aktiviteter er gået i stå. Kroen er lukket, tanken er en kortautomat
i byens udkant, men der er dog stadig aktive erhvervsfiskere, lidt
fiskeindustri og en maritim efterskole helt nede ved havnen. Havnen er et fint
udgangspunkt for udflugter på Sydlangeland til f.eks. Langelandsfortet, som for
nylig er blevet åbnet for offentligheden
Dag
19 : Bagenkop -> Onsevig
Næste
dag byder på rigtig sommerferie sejlads i lun sommerluft og bare 2-4 m/s ind i
hækken. Vi driver lige så stille op langs Langelands østkyst mens James (vores
selvstyrer) klarer styringen og fiskesnøren slæber efter båden. Det lille
smørhul, Onsevig på Lollands NV hjørne er dagens mål.
Efter
bare 25 SM på 8 timer anløber vi den lille havn, og finder plads sammen med de
to andre gæstebåde – sjovt nok, så er tre nationaliteter repræsenteret af bare
tre både. I den lune aften deler vi grillen med de venlige svenskere på molen,
og nyder at det igen er blevet rigtig sommer efter nogle dage med regn og
blæst.
Onsevig
er bare en lille bitte havn i en lille bitte flække derude hvor kragerne for
længst er vendt. Der er 12-13 SM til Kragenæs, hvor IF DM jo blev holdt for et
par uger siden. Der er de mest nødvendige faciliteter og en lille kiosk med
grillbar, men stemningen ødelægges desværre noget af en flok udflyttere fra
hovedstaden, der tilsyneladende fordriver livet med dagligt at nyde en større
mængde humle ved en lille fest under kioskens halvtag. I og for sig ganske
uskyldigt, men et lidt forstyrrende og tankevækkende indslag i den landlige
idyl.
Dag
20 : Onsevig -> Karrebæksminde
Lige
N for havnen står en større klynge af havvindmøller, som vi passerer i pæn
afstand på næste dags tur mod Smålandsfarvandet. Vi sejler en fin agten for
tværs i jævn vind, men den gamle sø gør sejladsen noget ukomfortabel. Da vi
sætter spileren, kommer der dog en helt anden sejlglæde, da det store sejls
kræfter giver både ro i båden og gang i kassen. Vi har det rigtig sjovt, mens
vi surfer gennem søerne, og sætter dagens rekord på 10,5 knob på loggen på vej
ned af en god bølge.
Vi
går den lige vej N om Vejrø og mellem Kirkegrund og Venegrund og er snart inde
i kanalen ved Karrebæksmindebroen. Efter en dejlig magelig sejlads mødes vi af
voldsom strømsø inde i kanalen før broen. Der løber måske 3 knob ud gennem den
snævre rende, så søen rejser sig pludselig i brutale bølger, der er lige så
høje, som de er lange.
Efter
lidt ventetid kæmper vi os mod strømmen under ”Græshoppebroen”, og finder ind
ved bådebroerne bag Enø. Her snyder strømmen os pludselig, da vi med stor
forsigtighed sejler ind mellem pælene og
pludselig bumper ind i båden til luv, fordi vi ikke var opmærksomme nok på den
kraftige strøm på tværs af pladserne. Vippebroens kælenavn skyldes, at den er
malet og dekoreret, så den ligner en kæmpe græshoppe.
Karrebæksminde
og Enø er vist nærmest dimentrale modsætninger til Onsevig. Vi finder
sommerglade turister overalt ved campingpladsen, på stranden, som ligner et
stykke fluepapir en varm sommerdag, og i de små fiskeboder, iskiosker og
restauranter langs kanalen.
Dag
21 : Karrebæksminde -> Næstved Kanalhavn
Helt
tilbage i middelalderen var Næstved en af de nordtyske Hanse-Købmænds vigtigste
havne. Havnen lå naturligt ved Susåens løb og godt beskyttet af Enø, Gavnø,
Dybsø og de mindre øer i Karrebæk Fjord, men efterhånden som åen sandede til og
skibene blev større og større blev det vanskeligere og vanskeligere at benytte
havnen. Enden på en lang historie fuld af mange trængsler blev at Kongeskibet
Dannebrog i 1938 indviede den nye, gravede kanal fra Karrebæksminde over
Karrebæk Fjord og gennem et nyt gravet løb helt ind til havnen og
papirfabrikken i Næstveds centrum. Forud var gået en tre år lang byggeperiode,
hvor 2,3 millioner kubikmeter sand og jord blev flyttet vha. to af datidens
største gravkøer. En stor del af dette blev så prammet til den inddæmmede og nu
opfyldte Poulsvig.
Alt
dette skulle vi selvfølgelig prøve, så besætningen purres tidligt, hvorefter
turen går for motor ind over Fjorden. Renden er smal og strømmen kraftig, men
bøjerne står som perler på en snor, så der er ikke nogen fare for
grundstødning. Vi må dog afbryde sejladsen mod byen allerede ved kanalens
munding, idet en ny svingbro over kanalen gør det umuligt for skråsejlere at
passere ind til byen, idet broen kun åbnes for erhvervstrafik. Derfor gør vi
holdt i den nye Næstved Kanalhavn, som blev bygget til erstatning for broerne
langs kanalen tættere på byen. Kanalhavnen er en fredfyldt oase sammenlignet med
Karrebækmindes glade liv, og der er ikke mange gæstesejlere der finder helt
herind. Vi modtages utroligt gæstfrit af de lokale sejlere, der holder til i
turens vel nok flotteste nye klubhus.
I
dag afmønstrer den halve besætning, idet Sidsel og Mikkel skal med toget retur
til Struer for at fortsætte deres sommerferieplaner andet steds, så vi
hidkalder straks en taxa til turen ind til centrum. Der er dog ikke længere end
at hjemturen uden problemer tages på gåben langs kanalen i bagende sol og
sommerhede, hvorefter vi må have skibet klaret op for besøg fra landsiden.
Efter en herlig frokost i solen går turen igen til Karrebæksminde for at købe
is, og retur for at nyde nattefreden i Kanalhavnen.
Dag
22 : Næstved Kanalhavn -> Bisserup
Dagen
derpå tager vi en lille turistudflugt i Næstved og omegn, som faktisk har en
masse at byde på. Ud over en hyggelig gammel by, med masser af velbevarede
gamle bygninger og gode handelsmuligheder, er seværdighederne bla. ”Boderne”,
et boligkompleks med 11 boliger opført i 1400-tallet, der nu rummer en
kunstsamling, mens ”Grønnegades Kaserne”, der husede den gamle dragonkaserne,
er et enestående kompleks, hvor den ældste bygning, Ridehuset stammer tilbage
til 1799. I omegnen finder man bla. Gavnø Slot med tulipanpark og sommerfuglesamling,
samt ikke mindst BonBon-Land, som uden tvivl vil friste de yngste
besætningsmedlemmer.
Efter
en hel dag på land trænger vi til at komme i søen igen, og løber så med den
kraftige strøm ud af kanalen ved Karrebæksminde og videre til Bisserup, som er
en lille havn i hjørnet ved Glænø, netop der hvor Holsteinborg Nor har
forbindelse til det åbne vand. Havnen er faktisk ikke andet end et par
primitive broer og en håndfuld pæle rammet ned i sandbunden, og den specielle
beliggenhed gør, at der ofte står en voldsom tidevandsstrøm ind eller ud gennem
havnen - iflg. de lokale til tider op til 4-5 knob. Vi har vel 2-3 knob på
tværs, da vi skal ind på den eneste ledige, snævre plads i havnens inderste
hjørne, så det volder noget besvær. Den kraftige strøm gør dog også, at der er
fin vanddybde til lystbåde med op til ca. 2 m dybgang.
Bisserup
er et gammelt fiskermiljø, hvor der nu også er mulighed for lidt handel og for
en god middag i kraft af et turistgrundlag fra den nærliggende campingplads.
Ellers er den mest nærliggende beskrivelse vist: Super charmerende landlig idyl
i en enestående natur fuld af fugleliv med udsigt over Holsteinsborg Nor.
Dag
23 : Bisserup -> Lundeborg
Efter
besøget i Bisserup er det nu farvel til Sjælland, ud mellem Omø og Agersø til
en flot tur tværs over Storebælt. Herligt at være ude i åbent vand igen. Efter
nøje overvejelser, da vi sejler ud for Lohals som ligger smukt badet i
eftermiddagssolen, vælger vi at stikke gennem Smørstakke Løb og over til
Lundeborg på skyggesiden.
For
første gang i denne sommer oplever vi en virkelig sommerfyldt havn. Der er både
overalt på kryds og på tværs, men vi er dog så heldige, at vi kun kommer til at
ligge i anden række, hvilket jo er ret praktisk, når man har hund ombord, som
skal bæres over nabobådene. Lundeborg er også stedet, hvor Oure
Idrætsefterskole holder til med deres DS Matchracere, og det giver nogen tumult
i havnen, da de hen på aftenen skal ud for at sejle natsejlads.
Efter
endnu en idyllisk aften, i et stemningsfuldt sommermiljø med havn, strand og en
hyggelig lille by, tørner vi ind. Vi vågner til lyden af en erhvervskutter, der
skal losse sin last af friske fisk. Turisterne stimler sammen på kajen, mens vi
sidder på første parket, og beundrer de unge fiskerkoner, der håndterer tunge
fiskekasser, som om de aldrig har lavet andet.
Dag
24 : Lundeborg -> Rudkøbing
Vi
letter fra Lundeborg ret tidligt, da alle tyskerne jo som sædvanlig vil tidligt
afsted, og vi samtidig er lidt spændte på at komme til vores næste stop. Vi
nyder derfor morgenmaden undervejs, mens vi i morgensolen lænser mod S den
korte vej til Rudkøbing, som på en eller anden måde er dette togts egentlige
mål. Netop på dagen for Langelands Festivalens start sejler vi ind i byens
store marina, og finder den plads vi ønsker os for de kommende fire dage.
Selve
festivalens oplevelser kunne nemt fylde adskillige linier, så her nøjes vi med
den korte variant, som fortæller at Rudkøbing og egnen på det midterste af
Langeland er et rigtigt rart bekendtskab, når solen står højt på himlen og
temperaturen ligger mellem 25 og 30 gr. Festivalen levede absolut op til sit
gode rygte som ”Danmarks Største Havefest” for hele familien, så vi kan kun
anbefale andre, at proppe børn, unge og ældre i båden og tage til Langeland på
kommende sommertogter. Vi vil helt sikkert vende tilbage!
Dag
28 : Rudkøbing -> Kerteminde
Efter
den sidste morgenkoncert søndag formiddag gør vi løs med en blandet melankolsk
stemning og har samtidig glade forventninger til igen at skulle i søen. Vi
stikker gennem Rudkøbing Løb under Langelandsbroen og videre mod N. Der er tæt
trafik i det snævre løb, og netop her oplever vi turens absolut mest
hensynsløse motorbådsførere. Besynderligt nok, så brillerer flere store og små
motorbåde med at chikanere sagesløse skråsejlere ved i høj fart at sejle
sik-sak mellem sejlbådene, som kastes rundt i de store hækbølger. Vi slipper
dog helskindet ud af løbet og fortsætter forbi Thurø Rev og videre op langs den
fynske østkyst for en jævn SV vind, der dog til sidst dør. Vi må derfor gå for
”jerngenuaen” de sidste SM fra Vestbroen op til Kerteminde. Det er med en vis
spænding vi går under broen, for vi har selvfølgelig ikke fået skitsen med
frihøjderne med i den store stak søkort, og som bekendt er højden jo utrolig
svær at vurdere med øjemålet. Vi graver lidt i hukommelsen og mener at vi
vælger et sikkert sted, så også denne gang får vi både VHF-antenne og lanterne
med på den videre færd.
Kertemindes
store marina er propfuld, men da vi jo kender byen, som en rigtig Folkebåds-by
sigter vi straks efter de let genkendelige strutter og finder straks
Folkebådsbroen. Den er jo netop dimensioneret til små, smalle både som vores,
så vi finder hurtigt en ledig plads, mens de større gæstesejlere må ligge i
flere lag langs brohovederne.
Dagen
derpå: Det blæser en halv pelikan!
For
os er byens hovedattraktion Fjord og Bæltcentret, som vi har glædet os til at
se, så måske er det alligevel slet ikke så tosset, at der så bliver god tid til
at opleve det hele. Centret er ikke særlig stort, ej heller særlig eksotisk, så
det kan på mange måder slet ikke måle sig med f.eks. Kattegatcentret i Grenå.
For os, som passioneret jagter marsvin hele sommeren, og i det hjemlige farvand
nærmest må sejle slalom mellem sælerne, er temaet i Kerteminde på en eller
anden måde meget nærværende. Indendørs findes en spændende udstilling, der
fortæller om livet i det nære danske farvand, og med særlig fokus på de små og
større hvaler. I det store udendørs bassin, som har direkte forbindelse ud i
havnen, holder tre spættede sæler og marsvinene Freja og Eigil til. Kerteminde
er faktisk det ene af kun to steder i verden, hvor man kan opleve marsvin i
fangenskab, og det er en stor oplevelse af se de adrætte dyr springe ud af
vandet efter en ophængt bold eller se Freja hoppe direkte op på broen for at
blive vejet. I naturen er Danmarks ca. 3000 marsvin ganske sky og holder sig
normalt skjult, så det kun er os lystsejlere, der kan komme dem nær, men her
kan alle komme tæt på de små hvaler og se dem boltre sig under vandet fra en
undervandstunnel, hvis man er heldig at vandet ikke er for grumset. Sælerne
kender vi jo så godt fra Limfjorden, og fra vores egen havn, hvor de nogle
gange ligger i solen på bådebroerne om vinteren. De imponerer med deres kløgt
og smidighed, når de laver numre og optræder i bassinet og på broerne.
Fjord
og Bæltcentret tilbyder også ”safari” over og under vandet i Kerteminde Bugt.
De har bla. et par udenlandske forskere med delfin-erfaringer ansat, og driver
forskning i farvandet omkring Fyn. Der er en entusiastisk fortællelyst blandt
alle, så vi forlader centret en stor oplevelse rigere.
Dag
30 : Kerteminde -> Grenå
Vi
har nu mistet en dag i en i forvejen presset plan, så denne morgen ringer
vækkeuret kl. 6. Med morgenmad i cockpittet får vi en smuk morgentur op forbi
Romsø. Allerede ude i Kerteminde Bugt ser vi dagens første marsvin. Opvasken
når vi, inden vi kommer fri ved Fynshoved og får skiftet til fokken og bereder
os til mere vind og ikke mindst sø fra V. Samtidig bliver det diset i varmen,
men med kompassets hjælp finder vi den rette vej mod N. Imidlertid klarer det
op, da vi har Besser Rev til BB. Vi får sat genuaen igen og observerer de næste
to marsvin. Vi løber gennem Lindholm Dyb midt på eftermiddagen, denne gang uden
problemer med færgerne. På den anden side af Hjelm vender vejret endnu engang,
så vi skøjter mod N på en foran for tværs om BB i ret fladt vand. Komisk nok,
så ender det hele med at dø, da vi runder Havknude Flak, så endnu en gang må vi
tage slutspurten for motor, inden vi løber ind i Grenå med 65 SM bag hækken for
denne dag.
Dagen
derpå: Det blæser en halv pelikan!
Igen
lover DMI: NV 8-13 m/s - godt og vel. Æv, ikke lige den bedste udsigt for en
tur til Hals. Vi har en lidt forblæst plads og lyst til at komme ud, så vi stikker
alligevel næsen mod N vel vidende, at vi sandsynligvis vil ende i Grenå igen.
Det går fint op til Fornæs i ganske frisk vind. Da vi kommer fri af næsset, og
vinden tiltager yderligere til en stødende kuling, mens vi bevæger os ud i den
krabbe strømsø, der står som en mur i Gjerrild Bugt, er vi overbevist. Vi
sejler tilbage i vores eget kølvand, og finder en herlig plads med læ og sol i
cockpittet. Over kaffen og det bløde brød får vi en hyggelig snak med
nabobåden, som også lige har været ud og smage på søen.
Dag 32 : Grenå -> Aalborg
Igen
ringer vækkeuret kl. 6, og vi stikker tidligt af. På en god halvvind og fint
vejr løber vi hurtigt til Hals, og må lige op til det obligatoriske besøg hos
fiskemanden. Det bliver dog kun til en lille halv time i havn, da vi må haste
videre i vindstille gennem Langerak for motor, for at nå Jernbanebroens sidste
åbning. Vi er nu i hjemligt farvand, og med de seneste dages blæsevejr, og den
kommende dags noget tvivlsomme vejrudsigt glæder vi os faktisk over, at være i velkendt
og relativt beskyttet farvand. Nu er der altså ikke ret meget, der kan gå galt.
I
vores tredje hjemhavn, Vester Bådehavn står vores ældste søn, Rasmus og tager
imod. Han skal lige opleve den milde danske sommer til søs og sejle med os på
slutspurten hjem til Struer. Efter en lyntur efter proviant og benzin i den
nærliggende Kvickly nyder vi turens sidste aften med et godt måltid og tørner
ind med en god fornemmelse i både sjæl og mave.
Dag 33 : Aalborg -> Struer
Dagen
derpå: Det blæser en halv pelikan!
Som
om det ikke er nok, så står regnen også ned i stænger. Vi finder dog kludene
frem og sejler ud forbi Egholm. Med vinden ind i hækken går det nu fremad i
forrygende ustyrligt tempo, mens voldsomme regnbyger hagler hen over hovedet på
os. Sjældent er vi heldig med timingen til Aggersund Broen, men denne gang
passer det perfekt. Broen åbner netop, som vi nærmer os, og vi kan surfe
igennem hullet for fulde sejl.
Vel
ude af Løgstør Rende bliver sigten utrolig dårlig, og vi kan ikke engang se
Livø. Vinden bliver mere spids og søen rejser sig, så regnbygerne suppleres med
saltvand fra neden. Kompasset hjælper os videre ned forbi Livø og Fur, og vi er
egentlig lidt glade for, at vi kender farvandet så godt.
Ude
i Kås Bredning, efter kastevindene i Sallingsund, bliver sigtforholdene om
muligt endnu værre, og vinden spidser yderligere, mens regnen vælter ned. Tæt
ved det smalle sted ved Jegind Tap dukker en coaster op ret tæt på i tågen, men
giver os ikke problemer. Utålmodigheden overmander os endelig, så den sidste
del af turen, hvor vinden er meget spids ned gennem Venø Sund, sker for
alternativ ”sejlføring”: Storsejl og ”jerngenua”. Måske nok ganske effektivt,
når det drejer sig om at komme hurtigt i havn, men ganske ukomfortabelt for
rorsmanden. Pludselig passer fart og retning til søerne slet ikke sammen, så
vandet vælter ind i kaskader, som både står lodret ned, når en skæv sø rammer
fribordet og rammer vandret ind fra boven med stor kraft.
Efter
alle disse trængsler løber vi stille ind på vores egen, så velkendte plads, og
føler os alligevel lidt fremmede. Hvad skal vi egentlig her? Vi har jo faktisk
rigelig plads og komfort i Stine, og i de forhold som et lille skiv kan byde
på. Det er lidt underligt pludselig at være hjemme igen efter 5 uger i søen,
men vi finder vel ind i rytmen som landkrabber igen. Vi har vel lagt mere end
800 SM bag hækken, har passeret 12 forskellige broer en eller flere gange hver,
haft 10 vippebro-passager og har besøgt 23 forskellige havne. Vi har levet midt
i den danske natur og mødt en mangfoldig verden af vidt forskellige egne og
folkeslag. Vi har oplevet den danske sommer i regn og rusk, men husker den
bedst når den var allermest venlig med varme, sol og sommervind. På den måde
har vi fået ladet vores lille skiv og os selv med en masse gode oplevelser, som
vi vil kunne leve længe på, når den kolde vinter igen presser på, inden det
igen bliver
Hermed
slutter denne del af beretningen, som vil blive forsat i næste nummer af
Bladet.